Tilbake 

Petter Dass 

1647-1708 
Nordlands trompet 
(utdrag) 
Mens Bønderne seyled' og Jægterne foer 
Da stoed Nordlandene deilig i Floor. 
All' Hytter er raadnet, all' Gjælder 
nedkast, 
Man ser der ey Jægter, ey Seyle, ey Mast, 
Ret ligesom Landet var øede. 
Du Torsk maae vel kaldes vor Næring 
og Brug, 
Du skaffer fra Bergen saa mangen Tønd' 
Rug, 
Den stakkels Nordfarer til Føde. 
Barmhjertig Fader oplade din Hand, 
Velsigne os fattige Folk her i Land 
Med dine Velsignelser søde! 
Skuld' Torsken os feyle, hvad havde vi da, 
Hvad skulde vi føre til Bergen herfra? 
Da seyled' vist Jægterne tomme. 
Dobbel deylighed 
Dernæst du lille Pige, 
Som smuk af Skabning est, 
Det bør mig at sige 
Hvad dig bequemmer best: 
Det er af Gud en Gave 
At være danned vel, 
Naar du derhos kand have 
En kydsk og tugtig Siæl 
Det Legem Gud dig skiænker 
Et HErrens Tempel er; 
Men hvo Guds Tempel krænker, 
Den straffer Gud i sær: 
Det lader Piger ilde, 
at gaa for tit i Dantz, 
De kand derved forspilde 
Jomfruers Æres-Krantz. 
Har Gud dig vilde pryde 
Med Deylighed paa Kind, 
Da bør dig frem at byde, 
En Deylighed i Sind. 
Da kand man om dig sige, 
Og det med god Beskeed: 
See, see, der garr en Piige 
Med dobbel Deylighed 
Herre Gud! 
Ditt dyre navn og ære 

Herre Gud! Ditt dyre navn og ære 
over verden høyt i savn må være, 
og alle sjele, og alle trelle 
og hver geselle de skal fortelle 
din ære. 

Det er smukt og kosteligt at høre, 
at man Gud sin' lebers plikt mon gjøre; 
de dyb' avgrunner, de grønne lunder 
skal Herrens vunder hver tid og stunder 
utføre. 

Om seg folk anstille vil så slemme, 
Guds navn at tie still og glemme, 
så skal dog stene og tørre bene 
ei være sene hans navn, det rene 
at fremme. 

Ja, før Gud sin ære skal Forlise, 
før skal hav og grummen hval ham prise, 
samt og tanteien, som løper leien, 
sten bit og seien og torsk og skreien, 
og nise. 

Gud er Gud om alle land lå øde, 
Gud er Gud om alle mann var døde, 
om folk forsvimler, i Herrens himler 
utallig vrimler, som slår på cimler 
hin søde. 
Skulle Herren fattes bram og svenne? 
Se, ti tusen står for ham og tjene, 
ja tusen gange ti tusen mange, 
hvis smukke sange med klang kan prange 
der henne. 

Ti for Gud skal alle kne seg bøye, 
de som bor i himlene hin' høye, 
og de på jorden, i sør og norden, 
samt djevlers orden, som dømt er vorden 
til møye. 

Høyen hall og dyben dal skal vike, 
jord og himmel falle skal tillike, 
hver berg og tinde skal slett Forsvinne, 
men Herrens minne til tusen sinde 
skal stige. 
Vil de gamle være stiv' og sove, 
da skal børn i moders liv Gud love; 
De halte, lamme, mål-løse, stamme 
gjør og det samme, de grumme, gramme 
og grove. 
Når jeg meg fra topp til fot betrakter, 
ingen lem på meg for god jeg akter, 
vardeså smukke som silkedukke, 
de jo skal bukke med ydmyk' sukke 
og fakter. 
Men o mennesk' tør du det vel mene, 
at Guds navn skjer rett og skjel alene, 
for prest og bonde med blotte munne 
ham love kunne ? nei, ingenlunde 
det ene. 

Herrens navn hos oss på jord kan ikke 
helliges ikkun med ord og nikke! 
Nei, hvor du svever, og hvor du strever, 
se til du lever, som Guds ord krever 
til prikke. 

La ditt lys for folket smukt så brenne, 
at enhver din dyd og tukt kan kjenne! 
Lev ei begjærlig, ei folk besværlig 
lev from og ærlig, mot hver mann kjærlig 
til ende. 

Hat alt det Gud i sitt ord selv hater, 
at vellysten deg på jord ei skader! 
Sky synd og lyder, som Gud forbyder, 
elsk tukt og dyder, som deg bepry der 
og bader. 

Men vilt du på syndens vei henstige, 
og fra dyden blues ei at vige, 
da dine lemmer Guds navn beskjemmer, 
Guds ånd bortskremmer, og ei forfremmer 
Guds rige. 

Men, o Gud! forhindre slikt at blive! 
Hva som er ugudeligt fordrive! 
At vi vår' tider mot synden strider, 
når tiden lider, hos deg omsider 
at blive! 

 
Medlem av HyperBanner Norge